MIRA og miljøet

På skonnerten Mira er vi bevidste om vores aftryk på miljøet


Derfor sejler vi for sejl, så snart det kan lade sig gøre - og fordi Mira er et sejlskib!


Mira blev bygget i 1898 og har været oven vande lige siden. Det har hun, fordi der er blevet passet på hende igennem mere end et århundrede. Det er bæredygtighed at passe på de ting, der allerede er bygget.


Her er nogle af de tiltag vi gør for at drive et bæredygtigt skib:


  • Maden ombord bliver leveret af de lokale restauranter på Wilders Plads. Dermed slipper vi for en masse transport til og fra skibet. For at undgå madspild består vores menukort af lækre retter, som indgår i restauranternes daglige drift med mindre andet ønskes


  • Størstedelen af vores vine er økologiske


  • Vores nye gulvtæpper er lavet af affaldsplastik fra verdenshavene, og vi har købt dem af vores nabo, Egetæpper. Tæpperne er produceret i Danmark og godkendt til skibe



 Vi leder konstant efter nye, spændende måder at sætte Mira i spil for en bæredygtig fremtid på. Både om sommeren, men også hele den lange vinter, hvor skibet mest ligger ved kaj. 


Derfor er vi nu i gang med at finde partnere - interesseorganisationer, tænketanke, virksomheder og fonde - som har brug for et mødested, og en proces, der kan hjælpe dem med at knække vilde, komplekse og systemiske problemer, bygge bæredygtige visioner for fremtiden, og skabe stærke fællesskaber og afsæt for morgendagens løsninger.  


Det kan handle om havmiljø, udsatte børn og unge, mental trivsel eller den næste bæredygtighedsstrategi.


Vi vil også invitere til samtalesaloner og andre events der viser veje til en bæredygtig og håbefuld fremtid for mennesker og natur. 


Så tag fat i os, hvis du har den næste bæredygtige idé, vi skal arbejde med.



Share by: